Privatlivspolitik
Sidst opdateret: november 2026
1. Dataansvarlig
FairSSL A/S (Danmark) er dataansvarlig for personoplysninger indsamlet via sslbrain.com og sslbrain Cloud (EU). Henvendelser om privatlivspolitikken kan sendes til info@fairssl.dk.
2. Omfang
Politikken gælder sslbrain.com og sslbrain Cloud. sslbrain-appliance kører On-Premise, og jeres data bliver på appliancen. Hvad appliancen sender til sslbrain Cloud, står på arkitektursiden.
3. Data vi indsamler
- Kontakt- og kontodata: navn, e-mail, virksomhed og beskedindhold når du skriver til os eller opretter en konto.
- sslbrain Cloud-data: licens- og brugsoplysninger der er nødvendige for at levere tjenesten.
- Webstatistik: cookiefri måling af besøg på sslbrain.com. Vi registrerer hvordan siden bruges og hvilke henvisnings- og kampagneparametre i URL'en der fører trafik til os, herunder en annonces klik-ID. Andre parametre i adressen sendes ikke til statistikken.
- Serverlogfiler: standard webserverlogfiler for alle forespørgsler til vores infrastruktur, med IP-adresse, browser (user-agent), tidspunkt og den forespurgte adresse.
4. Formål
- Levering og administration af sslbrain Cloud
- Sikkerhedsovervågning, angrebsforebyggelse og efterforskning af hændelser
- Drift, stabilitet og fejlsøgning
- Intern analyse af webstedet og vores egen markedsføring
- Annoncemåling, når du har sagt ja til den (afsnit 7)
- Besvarelse af henvendelser
5. Retsgrundlag
- Opfyldelse af aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b) for sslbrain Cloud.
- Berettiget interesse (art. 6, stk. 1, litra f) for sikkerhed, drift, webstatistik og intern markedsføringsmåling. Du har ret til at gøre indsigelse.
- Samtykke (art. 6, stk. 1, litra a) når vi udtrykkeligt beder om det, for eksempel til nyhedsbrev og annoncemåling.
6. Cookies og samtykke
Marketingsiden sætter ingen ikke-nødvendige cookies. Al statistik er cookiefri og ligger på vores egen infrastruktur. Portalen sslbrain.com/cloud bruger udelukkende teknisk nødvendige cookies til login og sikkerhed. Derfor viser vi ikke et samtykkebanner.
7. Annoncemåling med dit samtykke
Kommer du til sslbrain.com fra en annonce, står annoncens klik-ID i adressen, for eksempel gclid fra Google Ads. Webstatistikken gemmer det sammen med besøget, ligesom serverlogfilerne gør. Opretter du derefter en konto eller køber, spørger vi i sslbrain Cloud, om vi må fortælle annonceplatformen, at annoncen virkede.
- Ja: vi sender klik-ID'et og tidspunktet for oprettelsen eller købet til den platform, annoncen kom fra, og ved et køb også beløbet. Intet andet: ikke dit navn, din e-mail eller din IP-adresse.
- Nej, eller intet svar: intet sendes. Har du ikke svaret, spørger vi igen, næste gang du logger ind.
- Dit svar: vi gemmer det med tidspunkt og den tekst, du svarede på. Du kan altid ændre det under din kontos indstillinger, og et nej gælder fra det øjeblik, du giver det.
8. Data vi IKKE indsamler
Som On-Premise produkt har vi aldrig adgang til:
- Certifikaternes private nøgler
- Adgangskoder, SSH-nøgler eller API-nøgler til jeres servere og enheder
- Interne netværksoplysninger og domænenavne på certifikater, der ikke er bestilt gennem sslbrain Cloud
- Appliancens revisionslog
Hvad appliancen sender til sslbrain Cloud, står på arkitektursiden.
9. Modtagere
Vi deler ikke personoplysninger med dataformidlere eller tredjeparts markedsføringssystemer. En annonceplatform får kun det, afsnit 7 beskriver, og kun når du har sagt ja. De underleverandører, der behandler kundens data på vores vegne, har en skriftlig databehandleraftale med os og står under Underleverandører.
Andre leverandører, hvor vi selv er dataansvarlige
Leverandørerne herunder behandler ikke kundens data på kundens vegne. Vi bruger dem i vores egen virksomhed, hvor FairSSL A/S er dataansvarlig. De er derfor ikke underdatabehandlere.
- Google Ireland Limited, Irland: Annoncemåling med Google Ads, kun med dit samtykke (afsnit 7). Eventuel overførsel til Google LLC i USA er dækket af EU-U.S. Data Privacy Framework (DPF).
Derudover bruger vi betalingsleverandører og kortindløsere, banker, regnskabssystem og bankafstemning til at gennemføre og bogføre betalinger. Data behandles i EU/EØS, og FairSSL modtager ikke kortdata.
10. Opbevaring
- Serverlogfiler: op til 24 måneder, til drift, sikkerhed og efterforskning af hændelser
- Konto- og licensdata: kontoens levetid plus 12 måneder
- Kontakthenvendelser: op til 24 måneder
- Webstatistik: de enkelte besøg gemmes i vores egen statistik; et klik-ID bruges kun til annoncemåling inden for 90 dage efter klikket
11. Dine rettigheder
I henhold til databeskyttelsesforordningen har du ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse, herunder mod behandling baseret på berettiget interesse. Kontakt os på info@fairssl.dk.
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med vores behandling af dine oplysninger.
12. Ændringer
Vi opdaterer politikken når vores praksis ændrer sig. Dato for seneste opdatering fremgår øverst på siden.