EU-hosting
Lokal certifikatstyring, europæisk cloud
Løsningen sslbrain kører lokalt på dit netværk. sslbrain Cloud (EU) kører hos UpCloud, og alle kundedata og al drift ligger i EU.
Hvorfor selvhostet
Automatisering kræver nøgler til firewalls, load balancere, servere og DNS. Derfor ligger de krypteret i din sslbrain On-Premise, uden for rækkevidde af et supply chain-angreb på os, og Cloud kan ikke forbinde ind.
Forbliver på din server
Håndteres af sslbrain Cloud
Hvor i EU
Hos UpCloud, en finsk infrastrukturudbyder, kører sslbrain Cloud i datacentre i fem EU-lande.
Danmark
Holland
Sverige
Tyskland
Finland
Data ligger i flere kopier. Backup gemmes altid i et eller flere EU-lande, adskilt fra det land, hvor backuppen tages.
Alle datacentre er certificeret efter ISO 9001, ISO 14001, ISO 22301, ISO 27001 og ISO 50001 samt SOC 1 og SOC 2 Type II. De drives på 100% vedvarende energi.
Hvis noget er nede
- Din sslbrain On-Premise virker, også når Cloud er nede. Den kører videre og installerer de certifikater, den har, og den kan låses op med de 12 backup-ord. Fornyelse begynder en tredjedel af levetiden før udløb, så der er god tid til at gennemføre den, når Cloud svarer igen.
- Cloud skifter selv CA. Er en CA nede, svarer den med fejl eller begrænser den antallet af ordrer, går Cloud videre til den næste CA i rækken, som standard Let's Encrypt og derefter Google Trust Services. Kan en CA ikke længere stoles på, slås den fra, og udstedelsen fortsætter hos den næste.
Underdatabehandlere
Leverandører, der behandler jeres data på vores vegne i sslbrain Cloud (EU).
| Leverandør | Ejerskab | Data ligger i | Bruges til |
|---|---|---|---|
| UpCloud | Finland | EU | Server- og databasehosting |
| OVHcloud | Frankrig | EU | Server- og databasehosting |
| mailbox.org | Tyskland | EU | |
| Microsoft 365 | USA | EU | E-mail og kontorsystemer |
| Lettermint | Holland | EU | Systemmails |
Certifikatudstedere behandler certifikatdata som selvstændige dataansvarlige.
| Selvstændig dataansvarlig | Rolle |
|---|---|
| Certifikatudstedere (CA'er) | Selvstændige dataansvarlige for udstedelse, validering og Certificate Transparency-logning af de certifikater, kunden bestiller. CA'en følger den certifikatprofil, kunden vælger |
Webstatistik på FairSSLs og sslbrains websites indsamles på vores egen infrastruktur i EU. Der bruges ingen tredjeparts-analyse på kundevendte tjenester.
Certifikatudstedere (Let's Encrypt, Google Trust Services, Sectigo, DigiCert og andre) er selvstændige dataansvarlige for certifikatudstedelse i henhold til CA/Browser Forums krav. Domænenavne i offentligt udstedte certifikater registreres i offentlige Certificate Transparency (CT) logs.
Dansk SSL-virksomhed siden 2010
FairSSL A/S, CVR 33075782, Danmark. 16 år i SSL-certifikatbranchen.
Vi leverer certifikater til danske statslige myndigheder, forsvar og beredskab, regioner, kommuner, hospitaler, energi- og telekommunikationsselskaber, banker og pensionsselskaber samt virksomheder i alle størrelser.
Løsningen sslbrain er source-available. Dit sikkerhedsteam kan inspicere hver eneste linje kode, der kører på din infrastruktur. Ingen sorte bokse. Windows-service-agenten leveres som MSI, og I kan selv bygge den fra kildekoden.
Alle kundedata og al drift i EU
Det, der er amerikansk, rører ikke kundedata: valgfrit login med Google, Microsoft eller GitHub, og signering af Windows-installationsfilen via Microsoft Azure, som Microsoft kræver. Forretningsmailen (Microsoft 365) kommer fra en amerikansk virksomhed og har data i EU, se underdatabehandlerne ovenfor. Fakturering går gennem FairSSL's webshop på fairssl.dk, som kører hos Amazon Web Services i Tyskland.
Prøv sslbrain
Download sslbrain gratis og udsted dit første certifikat på under 10 minutter.