Gå til indhold

Trin 4 af 8

Scan jeres netværk, og se servernes certifikater og udløbsdatoer.

  • Adgang til appliancen.
  • Adresserne på det netværk, I vil scanne, fx 192.168.1.0/24.
  1. Åbn Servere › Find servere, og klik på Ny scanning.

  2. Vælg Netværk.

  3. Skriv adresserne under Net, én pr. linje. Brug IP-adresser, et netværk som 192.168.1.0/24 eller et interval som 10.0.1.1-50.

  4. Behold de valgte porte, og klik på Start scanning.

  5. Åbn resultatet under Scanninger, og åbn et fund for at se certifikat og udløbsdato.

Scanningen står som Gennemført under Scanninger. Under Fund står de servere, scanningen fandt. En scanning installerer eller fornyer ikke certifikater.

Fortsæt med 5. Forbind servere.

  • Scanningen finder ingen servere → kontrollér, at appliancen kan nå adresserne gennem firewallen. Se Serveren kan ikke nås.
  • En server mangler → prøv én adresse med det navn og den port, tjenesten bruger.
  • Et internt navn kan ikke slås op → angiv jeres interne DNS-servere.
  • Den planlagte scanning kører ikke → slå Scan automatisk til, og udfyld Net under Automatisk scanning.
  • Ikke automatiseret er tom → forbind en server, og vent på service-agentens indmelding.

Scanningen er valgfri. Gå videre til næste skridt ovenfor, hvis I kender serveren, der skal have certifikatet. En service-agent finder selv certifikaterne på sin server.

Åbn Servere › Find servere › Ny scanning, og vælg Én adresse. Skriv Navn eller IP-adresse og Port, fx intranet.example.com og 443. Klik på Start scanning. Resultatet under Scanninger viser certifikatet og en karakter for TLS-opsætningen.

Som administrator: åbn Servere › Find servere › Automatisk scanning, og slå Scan automatisk til. Vælg Hvor ofte, skriv netværk under Net, adskilt af komma, og klik på Gem. Et tomt Porte-felt bruger standardportene. Flere felter står under Tekniske indstillinger og i feltoversigten.

Certifikater › Ikke automatiseret viser gyldige certifikater fra service-agentens fund, Windows CA og uploads uden profil. De fornyes ikke automatisk. Opret en installationsplan for at automatisere et certifikat.

Udløbne og afløste certifikater står under Certifikater › Historik.

Åbn Certifikater › Upload certifikat, vælg Certifikatfil, og klik på Upload certifikat. Filen kan være PEM, CRT, CER, DER, PFX, P12 eller JKS, højst 5 MB.

Tilføj den private nøgle, certifikatkæden og filens adgangskode, hvis de skal med. Kæden er de mellemcertifikater, der forbinder serverens certifikat med et rodcertifikat, browseren stoler på.

Uden privat nøgle overvåges kun udløbsdatoen. Med nøglen kan certifikatet installeres. Uploaden installerer eller fornyer ikke noget.

Appliancen scanner de 24 porte herunder og de porte, som installerede integrationer angiver:

22, 25, 110, 135, 143, 389, 443, 445, 465, 587, 636, 993, 995,
1433, 3306, 3389, 5001, 5432, 5985, 5986, 8006, 8080, 8443, 9090

Markér OS-detektion (ingen TLS) for kun at gætte styresystemet uden at læse certifikater.

FeltStandardHvad det gør
PortetomEt tomt felt bruger standardportene.
Ekstra TCP-portetomPorte, der kun kontrolleres for, om de er åbne.
Ekstra direkte TLS-portetomPorte, hvor appliancen også læser certifikatet.
Opbevaringstid (dage)90Scanninger og fundne servere, der ikke er aktiveret, slettes efter så mange dage.
TCP probe threads3Hvor mange forbindelser scanningen prøver samtidig.
Delay mellem batches (ms)0Pause mellem hver gruppe af forbindelser, så netværket belastes mindre.