Gå til indhold

Konsolmenuen er det, den virtuelle appliance (OVA og qcow2) viser på konsollen i hypervisoren. En installation med Docker har ingen konsolmenu. Menuen er på engelsk, så punkterne står her, som I ser dem.

  • Vælg et punkt ved at skrive tallet og trykke Enter. Er skærmen rodet, tegner Enter menuen igen.
  • Et ja/nej-spørgsmål kræver yes, y, j eller ja. Alt andet er nej, også Enter alene.
  • Øverst står appliancens version, VM-imagets version og adressen til webfladen. Står der “NO NETWORK ADDRESS”, har appliancen ingen adresse. Menuen tegnes igen af sig selv, når den får en.
  • Genstart, opdatering og geninstallation går i gang inden for et minut. Skærmen viser “working… mm:ss” og til sidst <Titel>: WORKED. eller <Titel>: FAILED (exit N).. Enter lader handlingen køre videre i baggrunden. Efter 15 minutter står der “Not finished after 15 minutes. Menu item 4 shows the log.”

Viser:

  • netværksadresse og hostname;
  • styresystem, kerne, om automatiske sikkerhedsopdateringer er slået til, og hvor mange der venter;
  • om appliancen kører, er stoppet eller ikke er installeret endnu, og hvorfor;
  • ledig og brugt plads på datadisken;
  • om controlleren kører, og hvornår den sidst tjekkede ind. Den skal tjekke ind hvert minut;
  • controllerens seneste handling;
  • Appliance software version og VM image version;
  • adressen til webfladen og SHA-256-fingeraftrykket på appliancens certifikat.

Advarer browseren om certifikatet første gang, så sammenlign med fingeraftrykket her.

Tester cloud.sslbrain.com, acme.sslbrain.com og registry.sslbrain.com. Appliancen skal kunne nå alle tre.

SvarBetyder
reachable (HTTP nnn)Adressen svarer.
NAME DOES NOT RESOLVEAppliancen kan ikke slå navnet op i DNS.
NO ANSWERSom regel en firewall, der blokerer.

Portene står under Sikkerhed.

Sætter en statisk adresse på den virtuelle maskine. Skærmen spørger om:

  • IPv4-adressen med prefix, fx 192.168.1.50/24;
  • default gateway;
  • DNS-servere, kommasepareret;
  • hostname.

Cancel lader de nuværende indstillinger stå.

Bladr med piletasterne, og luk med q.

PunktLog
1 The appliance, last 200 linesAppliancens egen log
2 The controller: updates, restarts, signature checksControllerens log: opdateringer, genstarter og signaturkontrol
3 First boot: image pull, verification, activationDen første start: hentning, kontrol og aktivering af appliance-imaget
b BackTilbage til menuen

Fejler en opdatering, står årsagen i log 2. Se Når noget ikke virker.

Genstarter appliancen (containeren). Den virtuelle maskine kører videre. Webfladen er væk et øjeblik.

Gør det samme som Opdatér nu i webfladen. Den seneste signerede version hentes, og signaturen kontrolleres. Appliancen skal svare korrekt inden for 300 sekunder efter start. Fejler et trin, startes den version, der kørte før. Se Hold sslbrain opdateret.

Sletter Docker-images og build-cache, der ikke bruges, og viser ledig plads før og efter. Den kørende appliance røres ikke.

Genstarter hele den virtuelle maskine efter spørgsmålet “Reboot this machine now?”. Appliancen starter selv, når maskinen er oppe.

Punktet hedder Danger zone (root shell, support SSH, OS update, disk), og skærmen advarer: “This may break your installation, please backup first.” Tag en backup først: Gem en backup, og gendan fra den.

Åbner en root-shell på den virtuelle maskine. Alt i den optages til en fil på maskinen. Filen sendes aldrig nogen steder. Er der sat en root-adgangskode (punkt 7), spørges der efter den.

Åbner SSH i 24 timer, så FairSSL support kan logge ind. Se Support og diagnostik.

Viser de seneste 10 optagelser fra root-shellen med alt, hvad der stod på skærmen. SSH-sessioner optages ikke her.

Installerer opdateringer til styresystemet nu i stedet for ved den daglige kørsel. En fuld opgradering flytter også pakker, appliancen afhænger af, fx Docker. Skærmen siger, om maskinen skal genstartes. Ellers sker en nødvendig genstart kl. 03:00.

Udvider partition, volume og filsystem til den virtuelle disks størrelse. Selve disken gøres større i hypervisoren.

  1. Sluk den virtuelle maskine.

  2. Gør den virtuelle disk større i hypervisoren.

  3. Start maskinen, og vælg 9 Danger zone, derefter 5 Claim new space from the virtual disk.

Henter den version, der kører, igen, kontrollerer signaturen og opretter containeren på ny. Certifikater, indstillinger, konti og database bliver. Webfladen er væk i nogle minutter. Punktet er en af løsningerne, når en opdatering fejler. Se Når noget ikke virker.

Sætter, ændrer eller fjerner en adgangskode på root-kontoen, mindst 8 tegn. Den gælder root-shellen og login på konsollen, ikke webfladen. Den stopper ikke nogen med adgang til hypervisoren. FairSSL support kender den ikke og kan ikke læse den på appliancen.

0 Back to the main menu fører tilbage til hovedmenuen.