Gå til indhold

Trin 5 af 8 · Forbindelse

Kontrollér service-agentens forbindelse, og ret adressen for en server, der skal bruge sin egen vej til appliancen.

  • Administratoradgang til appliancen.
  • En server med service-agent installeret med installationskode.
  • Den HTTPS-adresse, serveren skal bruge, hvis den afviger fra appliancens adresse.
  1. Åbn serveren under Servere › Alle servere.
  2. Åbn Indstillinger for denne agent under Teknisk › Service-agent.
  3. Ret Adresser i prioriteret rækkefølge (kommasepareret, appliance for appliancens egen adresse, cloud for sslbrain Cloud), hvis serveren skal bruge en anden adresse. Brug fx https://sslbrain.firma.dk,cloud. Lad felter stå tomme, hvis de skal følge standarden.
  4. Gem, og vent på næste indmelding.

I panelet Service-agent viser Konfiguration samme versionsnummer for sendt og i brug. Seneste svar viser Taget i brug eller Taget i brug efter prøve. Under Adresser i brug står bruges nu ved den aktive adresse. Sidst nået viser Direkte eller Via Cloud.

Fortsæt med Bevis, at domænet er jeres.

  • Seneste svar viser Afvist eller Bruger sin sidst fungerende konfiguration → ret adressen eller porten, og kontrollér, at serveren kan nå den.
  • Listen kan ikke gemmes → brug 1 til 8 forskellige adresser med mindst én direkte destination. En HTTPS-adresse må ikke indeholde brugernavn, query eller fragment.
  • Serveren kan ikke nå en direkte adresse → følg Servere uden for jeres netværk.
  • Tidspunktet for indmelding flytter sig ikke → følg Service-agenten melder sig ikke.
  • Service-agenten er installeret uden kode → følg Service-agenter uden installationskode.

Service-agenten kontakter appliancen over udgående HTTPS, normalt port 443. Under Appliance › Netværk › Netværk viser Agenterne forbinder til adressen. Den følger appliancens værtsnavn og Ekstern HTTPS-port. Bruger Docker-installationen port 8443, angives 8443 her.

Skifter værtsnavn eller port, får service-agenter med installationskode adressen ved næste kontakt. Behold adgang til den adresse, de bruger nu, eller via sslbrain Cloud, indtil ændringen er taget i brug.

Service-agenten kan også nå appliancen via sslbrain Cloud (EU), E2E. Begge forbinder udad, og beskederne er krypteret mellem service-agenten og appliancen. Cloud-forbindelsen kræver, at Tillad agentkommunikation via Cloud er slået til under Appliance › Brugere og login › Login og sessioner. Se opsætning og licens.

Kortet Adresser under Servere › Tilføj server › Indstillinger viser appliancens adresse og sslbrain Cloud som reserve, når det er tilladt. Adressen ændres under netværksindstillingerne; en enkelt servers liste ændres på serverens side.

I en servers egen liste betyder appliance appliancens aktuelle adresse, mens en skrevet HTTPS-adresse bliver stående ved skift af værtsnavn. Posten cloud betyder via sslbrain Cloud. Uden cloud bruger service-agenten ikke denne forbindelse, før en administrator vælger Genaktivér Cloud for denne agent.

Under Servere › Tilføj server › Indstillinger viser Indmelding, genforsøg og timeouts intervallerne. Service-agenten får ændringerne ved næste kontakt.

FeltStandard i sekunder
Inaktiv: indmeldingsinterval (sekunder)900
Normal: indmeldingsinterval (sekunder)300
Hurtig: indmeldingsinterval (sekunder)30
Redigering: indmeldingsinterval (sekunder)30
Hurtig opfølgning efter arbejde (sekunder)5

Indmeldingsintervaller kan sættes til 1 til 86400 sekunder; appliancen tilpasser dem til det, service-agentens version understøtter. Spredningen er som standard 20 %.

Service-agenten venter som standard 60 sekunder efter en fejl og fordobler ventetiden op til 3600 sekunder. Efter 3 fejl i træk prøver den næste adresse. Den prøver den første igen efter 1800 sekunder.

Standard for forbindelses-, request- og probe-timeout er 10, 60 og 120 sekunder. Forbindelses-timeout skal være mindre end request-timeout, som højst må være probe-timeout. Kortet viser de tilladte grænser.

Kortet Appliancens agentnøgle viser nøglens fingeraftryk. Kun ejeren kan bruge Skift signeringsnøgle. Ubrugte installationskoder holder da op med at virke. Tag en backup efter skiftet; en backup med den anden nøgle kan ikke betjene service-agenterne.